Dette er en tekstversion af websitet Mulighedernes Land. For at besøge det rigtige website klik her.

Rollerne

August

Motto: Mit hjem, den danske jord, hvor bondebrødet trofast gror

Opvækst: August Weidemann er født og opvokset på en stor gård i Vippelev Bjerge. August og hans fire yngre søstre har privatlærer. Deres far syntes ikke, at de skal gå i skole med alle "snotungerne" fra Gl. Vippelev. Børnene er misundt i hele sognet for deres flotte klæder fra København. De har endda også deres egne rideheste! Hvad folk i sognet ikke ved er, at Augusts far skammer sig over, at hans førstefødte søn er så dum. "Nu har jeg postet penge ud på privatlærer, og så hakker du sådan i det, når du læser!" Faren har meldt klart ud, at August ikke skal regne med at kunne komme på landboskole. Han siger, at han har spildt penge nok på lærdom til August. Indimellem truer han August med, at han vil lade slægtsgården gå i arv til en hans søstre. Faren er nemlig ikke sikker på, at August vil kunne drive gården ordentligt.

Karakter: August har det med at få raserianfald. Det sker især, når nogen har gjort grin med ham. Kaldt ham langsom eller dum. Egentligt er han ordblind, men den slags bliver der ikke taget hensyn til i slutningen af 1800-tallet.
Augusts familie er kendt for at være snobbede. De vil helst kun omgås "deres egen slags." Det vil sige folk, der også kommer fra store gårde. De er meget stolte af at være af dansk bondeslægt. Derfor er det særligt hårdt for August, når hans far truer med, at han ikke må arve gården. Hvad skal August så stille op? I modsætning til mange andre unge, kunne August ikke drømme om at flytte til byen eller værre endnu: tage til Amerika! Hvis man gør den slags, mangler man kærlighed og respekt for Danmark, mener August.

Fremtidsdrøm: Det er Augusts store drøm at blive en dygtig og rig landmand. Så kan han vise sin far, at han ikke er dum og uduelig. Derfor må han finde ud af at lære det sidste nye inden for moderne landbrug. Hans far er temmelig gammeldags og vil altid køre gårdens drift, præcis som de plejer. "Hvis det var godt nok for min far, min farfar og min oldefar, så er det også godt nok til os!"

Carl-Gustav

Motto: I fællesskab skal bondens fremgang smedes

Opvækst: Carl Gustav Schmidt er født på en velhavende gård. Den ligger mellem Vippelev Stationsby og Vippelev Hede. Han er midt i en søskendeflok på 10 børn. Derfor skal han ikke arve gården. Det er morens store stolthed, at de har fået indrettet en folkestue. Så behøver familien ikke længere spise sammen med tjenestefolkene. Carls mor har lige vundet et skænderi med Carls far. Hun har fået en uddannet pige ansat til at tage sig af smør- og osteproduktionen på gården - en mejerske. Hun syntes ikke, det passer sig for en gård af deres størrelse, at hun selv skal stå for smør-produktionen. Carls far er meget gammeldags. Han mener, at det bør være enhver bondekones stolthed at stå for smørret - "Sådan har vi nu altid gjort det i vores slægt." Men han må nu indrømme, at de får en bedre pris for smørret, efter de har fået en rigtig mejerske ansat.

Karakter: Carl Gustav er meget social og udadvendt. Han kan snakke med alle. Særligt tales der i Vippelev om, at Carls Gustav er blevet noget venskabelig med Træskomagerens kønne datter, Anna. Det rygte behager ikke Carl Gustavs mor.
Carl Gustav er ret ambitiøs. Han vil ikke være landmand, som sin far. Han læser Mælkeritidende og Landmandsblade for Agerdyrkning og Kvægavl. Han er meget optaget af alt det, der skrives om de mange andelsmejerier, der åbner i Danmark i disse år. Det er der fremtid i, mener han. Så kan danske gårdejere virkelig komme til at tjene penge på deres smør og ost. Carl Gustav tror, at det er rigtigt, at moderne andelsmejerier har brug for mandlig ledelse. Enhver kan da regne ud, at kvinder bare ville få skørterne i de nye maskiner! Nej, nu skal smør- og osteproduktionen ikke længere kun være kvindearbejde.

Fremtidsdrøm: Carl Gustav vil gerne uddannes som mejerist. Han drømmer om at være med til at starte et andelsmejeri op i Vippelev sogn. Der vil han gerne være mejeribestyrer. Hans forældre er enige om, at det ikke er en god idé. Nu har de jo lige ansat en dygtig mejerske. De mener, at det er bedst for det danske landbrug, at smør- og osteproduktionen bliver på gårdene. De mener, at hjemmeproduceret smør er meget finere end det smør, de nymodens mejerier kan lave. Desuden har det jo altid været kvindearbejde at arbejde med mælk.

Jens

Motto: Den glade vandrer kaldes jeg, for sorgløs er min færd

Opvækst: Jens er søn af den fattige træskomager i Gammel Vippelev. Det er en kendt sag, at træskomageren drikker alt for meget. Og at han har det med at slå sin kone og børn, når han har drukket. Jens er ældste søn og skal lære at blive træskomager - i hvertfald hvis man spørger jens' far. Det er Jens' arbejde at hjælpe til i værkstedet. Og derefter løbe ud med de træsko, som folk har bestilt. Jens' charme og gode humør gør ham til en populær gæst, når han afleverer træsko. Jens' farbror er bindekræmmer, og sælger uldvarer både i Norge og i Danmark. Alle i sognet mener, at Jens slægter farbroren på. Det er ham, han har arvet charmen fra. Farbroren og Jens har lavet en hemmelig aftale: Efter sin konfirmation skal Jens tage med rundt med "pakken" og lære at handle. Det må Jens' far ikke få at vide. Han tror stadig, at Jens skal være træskomager.

Karakter: Jens er meget charmerende. Pigerne syntes, at han er så sød. Han drømmer om at rejse ud i verden - tage på eventyr langt fra Vippelev og hans sure, gamle sut af en far. Jens er god til at snakke for sig, og det lykkedes ham altid at snakke sig ud af vanskelige situationer.

Fremtidsdrøm: Jens drømmer om det frie liv, som hans farbror lever. Allerhelst vil han rejse til Amerika, tage rundt med pakken og sælge silkebånd, tørklæder og andet fint til damerne. Så skal han se indianere, vilde dyr, bjerge og kæmpestore byer med huse, der når helt op til himlen.

Niels

Motto: Skønheden kan findes i selv den tarveligste hytte

Opvækst: Niels Jakobsen vokser op som Husmand Jakobsens eneste barn. Niels' mor er død af barselsfeber. Faren har kun lidt jord. Men de lever alligevel mest af at lave tøndebånd, træskeer og flette kurve. Det giver kun lige til nok til, at Niels og hans far kan holde sig mætte. Og de er endda kun to. Derfor håber Niels' far, at hans søn ikke bliver husmand. Det er nemlig ikke gode tider, for kornpriserne er faldet dramatisk. De kender mange, der er tvunget væk fra hus og hjem. Niels virker dog ikke som om, han er tynget af bekymringer. Han ser ud til at være i sin egen verden. Og så tegner han hele tiden. Det har kostet en del prygl i skolen. Men nu begynder snart et nyt liv. Niels far har sørget for, at Niels har fået en læreplads hos farens fætter, der er malermester i Vippelev Stationsby.

Karakter: Niels er en lidt indadvendt tænker. Han er meget kunstnerisk og spekulerer hele tiden på nye motiver til sine billeder. Han ser lidt speciel ud. Mest fordi, han ikke rigtig ser, hvad han tager på. Men folk tager fejl, hvis de tror, at Jens ikke lægger mærke, hvad der sker omkring ham. Jens taler bare ikke om det, han tegner det…

Fremtidsdrøm: Niels drømmer om at blive kunstmaler. Han vil gerne male, hvordan livet ser ud hos de fattige på landet. Han håber, at han kan blive optaget på Kunstnernes Studieskole, når han er blevet udlært som håndværksmaler.

Karen

Motto: Saligt det Folk, som i Zion da bor

Opvækst: Karen Jensen bliver født på Vippelev Sogns Fattiggård. Hendes mor siger aldrig, hvem Karens far er. Så Karen er faderløs. Moren får lov at bo på fattiggården mod at være stuekone inde hos de syge og gamle. Det er et surt slid. Da Karen nærmer sig sin 7års fødselsdag, bliver hun fulgt hen til en af gårdene i Gammel Vippelev. Her skal hun bo og arbejde som lillepige. På gården bliver der hvisket meget i krogene: Ender Karen ligesom sin mor? Hvilke mænd i sognet ligner Karen? Men nu er Karens mor død af tyfus. Og Karen får aldrig at vide, hvem der er hendes far. Karen drømmer tit om sin mor. I drømmen går moren sammen med en masse mennesker i hvidt tøj. Hun vil have Karen til at følge med.

Karakter: Sladderen om hendes mor og ukendte far rør hende ikke. Folk siger så meget dumt. Karen er ikke særlig gammel, da hun begynder at blive helt svimmel, når hun beder sin aftenbøn. Ind i mellem taler Gud til hende. Da Karen hører to mormoner tale, siger Gud til hende, at mormonerne er hendes sande familie. De fleste i Vippelev kan ikke lide mormoner. De udstødes og gøres grin med. Men Karen vil hellere have det hårdt og ensomt, mens hun lever, end lide helvedes pinsler i evigheden. Hun tør stå ved sin tro.

Fremtidsdrøm: Karen har hørt, at Guds udvalgte folk samles i Amerika. At ørkenen blomstrer for mormonerne og ingen andre. Karen vil ansøge mormonernes rejsefond om at få betalt sin billet. Men først skal hun døbes som mormon. Når hun er langt fra Vippelev, er det slut med at være "lille forældreløse Karen."

Marie

Motto: At udvikle åndens kraft og at uddanne hjertet

Opvækst:Marie Lønnestak bliver født på en velhavende gård på Vippelev Hede. Hun har en lillebror, der er sindssyg. Når han får et af sine anfald, er det kun Marie, der kan berolige ham. Det gør hun ved at fortælle ham eventyr. Det er Maries forældre meget stolte af. "En mere god og kærlig datter findes ikke på Guds grønne jord!" plejer hendes far at sige. Marie bliver temmelig forlegen, når han praler af hende foran andre i sognet. Marie har fået lov til at komme på en kvindehøjskole i nærheden af Vippelev. Det er ikke så langt væk, så kan hun komme hjem tit og hjælpe til med hendes bror. Marie drømmer om at blive uddannet til lærerinde. Men hendes forældre er urolige ved at lade hende rejse så langt væk. "Ingen tvivl om at du ville kunne gøre det godt, Marie. Men vi har jo sådan brug for dig her." Så Marie taler ikke mere om uddannelse.

Karakter: Marie er kendt for at være en pige med et hjerte af guld. Hun er meget opmærksom og hjælpsom. Hun tænker mere på, om andre har det godt, end hvordan hun selv har det. I skolen hjalp hun altid de børn, der havde svært ved at læse eller regne. Det har hun nemlig meget nemt ved selv. Hun er typen, der gør sig umage med alt, hvad hun laver. Hun har mange veninder fra højskolen, som hun næsten dagligt skriver til eller modtager breve fra.

Fremtidsdrøm: Marie drømmer stadig om at blive lærerinde. Hun har hørt om andre piger af bondestanden, der har startet privatundervisning hjemme. Og de havde heller ikke anden uddannelse end et højskoleophold. Hvis man kunne samle nok elever, kunne man måske ligefrem starte en privat pigeskole? Skulle den så hedde Marie Lønnestaks Private Pigeskole? Nej, det er lidt som at prale. Vippelev Private Pigeskole - det lyder bedre.

Petrine

Motto: Den bedste frihed er foden under eget bord

Opvækst: Petrine Nielsen bliver født på en lille gård på Vippelev Hede. Helt derude hvor jorden er sandet og dårlig, og børnene sjældent føler sig mætte. Petrine er ældste pige i en søskendeflok på 15 børn. Hun skal altid hjælpe med at se efter de små. De holder får og tjener lidt ekstra ved at strikke sokker af ulden. Det gælder om at have flittige hænder. Petrine tror næsten, at hun kan strikke sokker i søvne. Petrine har været i tjeneste på en nabogård. Her har hendes løn for det sidste års arbejde været stof til en fin, hvid konfirmationskjole. Hjemme syntes de, at Petrine går for meget op i tant og fjas. "Sådan en fin kjole gør dig ikke fortjent til en plads i himlen," siger hendes mor. Vippelevs Indremissionske Samfund holder jævnligt bønnemøde i den lille gård. Petrine ved, at hendes forældre ønsker, at hun skal gifte sig. Eller blive hjemme og aflaste mor. Men det er det sidste, Petrine kunne tænke sig.

Karakter: Petrine er kreativ og har en medfødt evne til at gøre forretninger. Hun er kendt for sine flotte uldsokker i hele sognet. Hun kan se, hvad folk kan lide, og forstår også at få den rigtige pris. Midt i det sure slid i hverdagen, har det altid været skønt, når mørket faldt på og det blev tid til at tage strikketøjet frem. Søndag føles uendeligt lang for Petrine, for på den dag må man hverken må sy eller strikke i Petrines hjem. Til gengæld bruger Petrine den stille søndag på at lægge planer for fremtiden.

Fremtidsdrøm: Petrine vil for enhver pris ikke ende som sin mor. Moren er 45, og så udslidt af alle de børn og hårdt arbejde, at hun ligner en gammel kone. Moren smiler sjældent. Karen har hørt, at der er to unge damer i nabobyen, der har åbnet en konfektionsforretning. Sådan en forretning drømmer Karen om at åbne henne i Vippelev Stationsby en dag...

Thyra

Motto: Lige ret for mand og kvinde, hun tjene ham, han tjene hende

Opvækst: Thyra Hellesen bliver født på Vandmøllen i Vippelev Bjerge. Det er et velhavende hjem med fem børn. Hendes forældre har gået på Vallekilde Højskole i deres ungdom. Her blev de overbeviste grundtvigianere. Faren har været med til at starte den grundtvigske frikirke i Vippelev Sogn. I skolen har Thyra været noget sjusket med håndarbejdsundervisningen, men til gengæld været meget flittig i alle andre fag. Hun er en meget diskuterende og provokerende type - til sine forældres stigende bekymring. Deres håb er jo, at hun efter et godt højskoleophold, skal finde sig en god mand og stifte familie. Særligt bekymrende er det også, at hun nu forlanger at gå i reformdragt!

Karakter: Thyra er den i huset, der først har læst de aviser og tidsskrifter, der abonneres på. Tidens Strøm og Højskolebladet bliver læst fra forside til bagside. Hun er uinteresseret i madlavning og håndarbejde. Til gengæld er hun meget optaget af, at kvinder ikke har valgret. Kvinders valgret diskuterer Thyra således gladeligt med enhver, der nærmer sig hende. Thyra holder desuden af at skrive skarpe artikler om sine synspunkter.

Fremtidsdrøm: Thyra drømmer om at vække Vippelev Sogns kvinder og få flest muligt til at skrive under på en underskriftsindsamling, der kræver valgret til kvinder nu.
En anden drøm er at blive fast skribent på et af kvindesagens tidsskrifter - Kvinden og Samfundet eller Kvindebladet - Hvad vi vil.