Dette er en tekstversion af websitet Mulighedernes Land. For at besøge det rigtige website klik her.

   
 

Leksikon

Andelsmejeri
Det første andelsmejeri åbnede i 1882 i Hjedding i Jylland. Det blev oprettet af nogle gårdejere i en forening. Medlemmerne ejede mejeriet i fællesskab, og tog beslutninger ved afstemning. På det moderne mejeri med maskiner opnåede bønderne en finere kvalitet på smør og ost. De fik også flere penge for deres smør, fordi de i fællesskab solgte produkterne videre uden om storkøbmænd som mellemhandlere. Andelsmejerierne blev en stor succes. I 1882 var der et andelsmejeri, i 1890 711. Mejerierne blev starten på andelsbevægelsen, og snart åbnedes andels-slagterier, andels-eksportforeninger, andels-foderstofforretninger m.m. Mejerierne blev finansieret af de nye sparekasser, der blev oprettet i landsognene. De gamle banker i byerne lånte ikke penge til bønders investeringer.

Barselsfeber
På landet fødte man hjemme. Det var strafbart ikke at hente en jordemoder, når en kvinde skulle føde. Men jordemoderen boede ikke nødvendigvis lige i nærheden. Man hentede ofte bare et par kvinder fra nabolaget, der skulle hjælpe med fødslen. Der var nervøsitet forbundet med at føde. Barselsfeber var den næsthyppigste dødsårsag for kvinder mellem 25-35 år. Barselsfeber er en bakterieinfektion, der kan give blodforgiftning. I sidste tredjedel af 1800tallet blev man klar over, at det kunne redde liv, hvis jordemoderen desinficerede sine hænder. Siden starten af 1900tallet har der derfor kun været få dødsfald af barselsfeber om året. Børnedødeligheden var meget høj i slutningen af 1800tallet. Næsten hvert tiende barn døde inden sin etårs fødselsdag.

Bindekræmmer
En bindekræmmer var en omvandrende handelsmand. Han solgte forskellige uldvarer, der var strikket af husmænd og bønder. At strikke uldsokker hed dengang "at binde hoser." Hosebinding var en ekstraindtægt for mange familier - især i Midt- og Vestjylland. Bindekræmmeren solgte også andre strikkede varer: skørter, muffediser og sjaler. Varer som silkebånd og tørklæder kunne også være at finde. Han havde ofte sine varer fint arrangeret i pakker - én på maven og én på ryggen. Derfor hed det også "at gå med pakken." Bindekræmmerne var kendt for en helt særlig stil, når de handlede. Der skulle selvfølgelig altid pruttes om prisen. Et andet almindeligt salgstrick var at virke som om, man meget nødigt ville sælge sine varer.

Børnearbejde
Det var helt almindeligt at 7-8årige børn fra fattige hjem kom ud at tjene. Så boede de på den gård, hvor de tjente og kom kun hjem på besøg til helligdagene. Efter konfirmationsalderen kom de fleste dog ud at tjene - også børn fra de mere velhavende gårde. Det var en vigtig læretid for de unge. De små drenge begyndte med at vogte køer, får eller gæs. De var røgterdrenge. Når drengene blev omkring 14 år, blev de karle på gården og arbejdede i marken og staldene. Nogle år senere blev de til "fuldgode karle." Så kunne de også kunne køre med heste og klare tungere markarbejde. Pigerne begyndte tit med at være barnepiger. De hed lillepiger. Omkring 14 år blev de storpiger. Så kunne de klare alt kvindearbejde på gården: malke køer, brygge øl, bage, vaske tøj m.m.

Dansk Kvindesamfund
I 1871 oprettedes Dansk Kvindesamfund af Mathilde Bajer (1840-1934) og hendes mand. Det var den første af flere foreninger, der kæmpede for kvinders stemmeret. Arbejdet bar frugt: I 1903 opnåedes stemmeret til menighedsrådsvalg, i 1908 til kommunalvalg og i 1915 til Folketinget. Men i slutningen af 1800tallet var det stadigvæk Landstingets (folketinget) holdning, at det hverken var i kvindernes eller samfundets interesse at give kvinderne stemmeret. De forskellige kvindeforeninger kæmpede samtidigt for kvinders ret til uddannelse og selverhverv - f.eks. ved at få lov til at starte forretninger op. De udbredte også viden om midler til børnebegrænsning - præventive midler var næsten ukendte indtil slutningen af 1800tallet. Kvindesagen havde nær forbindelse til miljøet omkring højskolerne.

Fattiggården
Der var i sognene mulighed for at få fattighjælp. Hvis man modtog fattighjælp, blev man underlagt forskellige begrænsninger. Man havde ikke stemmeret, og man skulle søge om tilladelse til at gifte sig. Hvis man ville slippe begrænsningerne, skulle man betale fattighjælpen tilbage. Det var almindeligt, at man skulle arbejde for at modtage fattighjælp eller bo på en fattiggård. En fattiggård fungerede også som plejehjem og sygehus for dem, der ikke havde familier til at tage sig af dem. Denne type institution blev ofte kaldt et hospital. Rigtige sygehuse med læger o. lign. var i slutningen af 1800tallet oftest forbeholdt de velhavende. Indimellem blev en stuekone ansat på fattiggården, hvor hun også selv skulle bo. Hun fik en beskeden løn for at passe de syge 14 timer i døgnet.

Folkestue
Folkestuen var et rum, der var indrettet til tyendet. Her skulle de spise deres måltider, og der kunne de sidde om aftenen efter arbejdstid. Tyendets værelser var tit små og kolde. Der var sjældent en kakkelovn til at varme karle- og pigekamre op. Det var typisk større gårde med mere end fem ansatte tjenestefolk, der indrettede folkestuer. Gårdejeren og hans familie trak sig om aftenen tilbage til deres egne fine stuer. I slutningen af 1800tallet diskuterede mange, om det var en god idé med de nymodens folkestuer. Det var typisk gårde med enten en gammeldags eller en grundtvigiansk indstilling, der ikke brød sig om folkestuerne. Det var dårligt for fællesskabet, mente man. Men for gårdejerne var det et tegn på velstand og fremskridt. Man var stolt af at kunne indrette en folkestue.

Grundtvig
N.F.S. Grundtvig (1783-1872) var en dansk præst, hvis tanker havde stor indflydelse i 1800tallet. Grundtvigianismen blev en stor folkelig bevægelse. I begyndelsen kæmpede grundtvigianerne for større religiøs frihed. I 1868 blev det lovligt at stifte valgmenigheder, så man kunne tilhøre en rent grundtvigiansk kirke. Så var man ikke tvunget til at tilhøre sin almindelige sognekirke. De første højskoler blev oprettet efter Grundtvigs idéer. Folkeoplysning var vigtigt for grundtvigianerne. Alle skulle have adgang til undervisning, så almindelige mennesker kunne deltage i demokratiet på lige fod med den uddannede overklasse. I grundtvigianske kredse var man optaget af den nordiske mytologi. Man viste ofte sit tilhørsforhold ved at give sine børn nordiske navne, f.eks. Thyra, Gudrun, Tyge eller Sejer.

Gård
Der var ca. 73.000 gårde i Danmark i 1885. En gårdejer havde næsten altid nok jord til at kunne klare sig godt. Det var mellem en og tyve tønder hartkorn jord. En tønde hartkorn måler jorden efter dens bonitet. Bonitet handler om, hvor god jorden er. Der var råd til tjenestefolk på gårdene. Gårdejerne deltog i sidste halvdel af 1800tallet i en fornyelse af samfundet. Med foreningsfriheden, der var blevet indført med Grundloven i 1849, fik de friheden til at forny sig selv og deres omgivelser. De blev klar over den politiske indflydelse og de økonomiske gevinster, de kunne opnå ved at stå sammen. Derfor stiftede gårdejerne i denne periode foreninger af mange forskellige slags: Landboforeninger, brugsforeninger, gymnastikforeninger, andelsforeninger, sygekasser, sparekasser, friskoler, valgmenigheder og højskoler.

Husflidsforening
Dansk Husflidsselskab blev stiftet i 1873 for at fremme husfliden. Herefter blev der oprettet små lokalforeninger i hele landet. Her fik unge gratis undervisning to aftener om ugen. Mændene gik til kurvefletning, bogbinding, snedkerarbejde og børstenbinding. Piger fik undervisning i håndarbejde. Når undervisningssæsonen sluttede 1. april, blev der afholdt forårsudstilling, hvor elevernes arbejder blev udstillet. Det var en festlig dag, hvor der blev uddelt præmier for de flotteste ting. Husflidsforeningerne ville lære de unge at bruge deres fritid på noget fornuftigt. De havde også en ambition om at bevare gamle husflidsteknikker, der var i tilbagegang på grund af de mange fabriksfremstillede varer, der kom på markedet i slutningen af 1800tallet.

Husmandssted
Et husmandssted var en ejendom med lidt jord - under én tønde hartkorn. En tønde hartkorn er en gammel måleenhed, der måler jorden efter dens bonitet. Bonitet handler om, hvor god landbrugsjorden er. I 1885 var der 188.000 husmænd i Danmark. De måtte ofte arbejde på egnens større gårde og godser for at kunne klare sig. Deres børn måtte næsten altid ud at tjene, fra de var 7-8 år gamle. Børnene skulle også tjene noget til familien. Om lønnen så bare var deres egen kost, logi og et nyt sæt tøj om året. Gårdejerne lod måske nok husmændene deltage i andelsbevægelsen, men følte sig overordnet finere end dem. Hvis en gårdejerdatter giftede sig med en husmandssøn, så giftede hun sig under sin stand. Det var først i slutningen af 1800tallet, at husmændene stiftede foreninger, der varetog deres egne interesser.

Højskole
Den første højskole blev oprettet i Rødding i 1844, og der kom hurtigt mange flere. Højskolen er en af præsten Grundtvigs idéer. Han ønskede, at den danske ungdom fra alle samfundslag skulle gøres klar til det kommende demokrati, indført med grundloven i 1849. I slutningen af 1800tallet kom ca. 25 % af de unge fra landet på højskole. Det var mest bondesønner, der havde råd til det. De boede 5-6 måneder af vinterhalvåret på højskolen. Her fik de undervisning i dansk, regning, sang, gymnastik og landbrugsteknik. Der var foredrag om kunst, litteratur og historie. Fra 1863 åbnedes højskolerne for piger på rene pigehold i de tre sommermåneder. De unge, der havde været på højskole, kom ofte hjem og følte sig som nye mennesker. På skolen havde de fået nye drømme og forventninger til deres fremtidige liv.

Indre Mission
Indre Mission blev stiftet i 1861 af præster og lægmænd. Lægmænd var prædikanter uden præsteuddannelse, der tog rundt i landet og holdt bønne- og vækkelsesmøder. Formålet med Indre Mission var at vække de vanekristne, så de kunne få en stærkere tro på Gud og opleve en ny mening med tilværelsen. Man viste sit tilhørsforhold ved at komme i de mange nye missionshuse. I 1900 var der allerede 399 missionshuse. Man holdt også bibelkredse i hjemmene. Medlemmer af Indre Mission dansede ikke, drak sig ikke fulde, spillede ikke kort og klædte sig gerne strengt og beskedent. Søndagene blev holdt strengt hellige. Indremissionske bønder stiftede særlige mejerier, der ikke modtog mælk og kørte søndagen. Der blev også oprettet indremissionske skoler.

Kunstnernes Studieskole
Kunstnernes studieskole oprettedes i 1882 som et alternativ til Kunstakademiet. Kunstakademiet blev dengang beskyldt for at være gammeldags. Flere berømte malere underviste på Studieskolen, bl.a. P.S. Krøyer og K. Zahrtmann. Skolen var mere moderne både i sin undervisning og i valget af motiver. Mange unge malere ønskede at male livet og døden på landet på en realistisk måde. Denne bølge i malekunsten kaldes ofte for realismen, og var inspireret af franske malere som f.eks. J. Bastien-Lepage. Realismens malerier var næsten umulige at få optaget på de etablerede udstillinger. Derfor oprettedes Den Frie Udstilling i 1891, hvor bl.a. de realistiske malere kunne udstille. Det var malere som L.A. Ring, H.A. Brendekilde, N. Pedersen Mols og Jens Birkeholm. Flere af disse kom selv fra fattige kår på landet.

Læreplads hos maleren
Hvis en dreng havde talent for at tegne, var det oplagt at skaffe ham en læreplads hos en håndværksmaler. Man var typisk lærling, fra man var 14 til 18 år. Dengang blandede man malingen selv. Så der krævedes et stort kendskab til farvelære. Ligeledes lærte håndværksmalere at tegne. Dette skete på de mange nye tekniske skoler, der oprettedes i hele Danmark i sidste halvdel af 1800tallet. Det var ofte kunstnere, der underviste i tegning. Det hændte, at et nyt talent blev opdaget på de tekniske skoler. Tegnelæreren kunne så opfordre eleven til at søge ind på Kunstakademiet eller Kunstnernes Studieskole. Dette skete for maleren Niels Pedersen Mols (1859-1921), der var en fattig husmandssøn i malerlære.

Stationsby
Stationsbyer er byer, der opstod langs med jernbanelinierne. Jernbanerne blev lagt på kryds og tværs af Danmark i sidste halvdel af 1800talllet. En vigtig forudsætning for de nye byer var næringsfriheden, indført i 1857. Tidligere måtte bestemte håndværk og handel nemlig kun være i købstæderne - de gamle byer. Men nu fik man muligheden for at udøve håndværk og handel på landet også. Det blev muligt at åbne f.eks. en konfektionsforretning, der handlede med færdigsyet tøj - noget helt nyt i datiden. De nye fællesejede brugsforeninger åbnede også i de nye stationsbyer. Udviklingen af de nye byer faldt sammen med urbaniseringen, hvor mange, især unge, forlod landet og flyttede til byen. I 1855 boede ca. 21 % af befolkningen i byer. I 1900 boede ca. 40 % af befolkningen i byer.

Landboforening
Landboforeningerne blev oprettet fra starten af 1800tallet på initiativ af Det Kgl. Danske Landhusholdningsselskab for at styrke økonomien på landet. I slutningen af 1800tallet havde gårdejerne styringen af de lokale foreninger - husmændene havde meget lidt indflydelse. De sad bagerst i salen til foredragene. Landboforeningerne havde mange forskellige aktiviteter: De udgav tidsskrifter om den nyeste viden indenfor landbrug. De afholdt dyrskuer. Man kunne få hjælp fra landbrugskonsulenter og der var foredrag om de mange nye metoder og maskiner til dyrkning af jorden. Der var også foredrag om, hvordan man passede malkekøerne bedre. Det virkede: Mellem 1861-1893 kom køerne til at producere dobbelt så meget mælk. Det var ud af landboforeningerne, at andelsbevægelsen voksede.

Landsbyskole
Man gik i landsbyskole/almueskole fra 7 år til konfirmationen. Normalt gik man i skole hver anden dag, fordi man også skulle arbejde. Enten hjemme eller der hvor man var i tjeneste. Men i travle tider, f.eks. i høsten, fik børnene mere fri fra skole, så de kunne hjælpe til. Børnene blev undervist i kristendom, skrivning, regning, læsning, sang og nogle steder også gymnastik. På præstegårde, godser og velhavende gårde ansatte man ofte en privatlærer eller -lærerinde. Det var muligt for unge kvinder og mænd uden en rigtig læreruddannelse at blive privatlærere. Indimellem lykkedes det en lærer eller lærerinde at samle elever nok til en lille privatskole. Lærerinden risikerede dog at blive degraderet til håndarbejdslærer, fordi forældrene hellere ville have en rigtig (mandlig!) lærer til skolen.

Lærerinde
I 1856 blev det muligt for kvinder at blive lærere for de mindste børn i skolerne. Man behøvede ingen egentlig uddannelse. Fra 1859 fik kvinder lov til at tage lærereksamen, så de kunne undervise ældre børn. Derefter blev der oprettet flere private seminarier for kvinder. I 1861 oprettede Nathalie Zahle (1827-1913) et populært seminarium for kvinder. Men det var først fra 1894, at privatseminarierne opnåede statsstøtte. Man skulle selv kunne betale sin uddannelse som lærerinde. Mange havde enten ikke råd til uddannelsen, eller også nægtede deres familie at spilde penge på sådan noget pjat. Formålet med livet for en ung dame var - ifølge mange - at blive godt gift. Et højskoleophold gav ofte unge kvinder lyst til mere uddannelse. For de fleste var det en umulig drøm.

Mejerielev
Unge kvinder havde siden 1836 kunnet få en toårig uddannelse til mejerske gennem Landhusholdningsselskabet. En mejerske kunne blive ansat på de lidt større gårde, og var uddannet i at fremstille forskellige mælkeprodukter. Det var meget eftertragtet, da en mejerske tjente mere end de andre piger på gårdene. Man kunne være heldig at få en gratis uddannelse, men kun med de rette anbefalinger. Arbejdet med mælken var i mange år et traditionelt kvindearbejde. Drenge og mænd blev ligefrem latterliggjort, hvis de blev set med en malkespand. Men med andelsmejerierne blev det på få år til et respekteret mandearbejde. Landhusholdningsselskabet var så sikkert på mændenes evner, at det mente, at mændenes oplæring som mejerist kun behøvede at vare 2 ½ måned. Hvor kvindernes tilsvarende uddannelse varede 2 år!)

Mormoner
Der blev indført religionsfrihed i Danmark med Grundloven i 1849. Der kom missionærer fra Kirken af de sidste dages hellige, bedre kendt som mormonerne, fra Salt Lake City til København. De fik på kort tid skabt store mormon-menigheder. Det var især de fattiges religion. De blev lovet et bedre liv i Amerika. Mange fik en gratis billet til Amerika, der først skulle betales tilbage, når de var veletablerede derovre. Trods religionsfrihed følte de nye mormoner sig forfulgt eller udstødt efter deres omvendelse. De nye medlemmer meldte sig ind med en dåb. Dåben foregik ikke i en kirke, men i søer og åer. For de omvendte mormoner var det ofte forbundet med fare at lade sig døbe. Flere har fortalt, at de sneg sig ud om natten for at blive døbt. Godt 17.000 danske mormoner rejste til Amerika mellem 1848-1900.

Udvandring
I perioden 1860 til 1900 udvandrede ca. 172.000 danskere. De fleste rejste til Amerika, men ca.10 % rejste til Australien, Canada, Sydamerika og Rusland. Den danske befolkning var dengang meget mindre, kun ca. 1,5 million. Så alle har kendt nogen tæt på, der rejste ud for at prøve lykken. Den amerikanske regering lavede en stor kampagne i Europa, så de kunne få europæere over til Amerika. De skulle opdyrke prærien og være med til at få økonomien i gang. Fra 1862 blev alle voksne mænd tilbudt et areal på 118 tønder land gratis. Det er et kvadrat med cirka 800 meter på hver side. Dette kunne de komme til at eje, når de havde boet der i 5 år og fået amerikansk statsborgerskab. Af de 172.000 udvandrere var ca. 17.000 mormoner. De rejste til delstaten Utah, hvor mormonerne var i gang med at bygge et nyt samfund op.

Uægte eller faderløse børn
Faderløse eller uægte børn var dengang ofte meget fattige. Når barnet ikke havde en far, var der heller ikke noget børnebidrag til moren, eller nogen indtægt til familien. Det var næsten umuligt for en enlig mor med et barn at få et sted at arbejde. En gårdmand havde ret til at bortvise tjenestepiger, der var blevet gravide. Ugifte mødre skulle angive navnet på barnets far. For en ugift kvinde kunne det være et sprængfarligt emne. Måske var faren en gift mand fra egnen. Hvert niende barn, der blev født på landet, var uægte født i perioden 1850-1900. Uægte født betyder, at ens forældre ikke var gift. Men ofte var det bare et forlovet par, der fik et barn sammen, inden de blev gift. De fleste blev først gift, når de var omkring 30 år, da de skulle spare sammen til at et sted at bo.

Tyfus
Tyfus er en blodforgiftning, og den alvorligste af salmonellainfektionerne. Man bliver smittet gennem mad og drikke, der er forurenet med bakterier fra menneskelig afføring. Tyfus starter for det meste med høj feber som senere ledsages af kraftig diarré. Der er en dødelighed på ca. 12 %, hvis den ikke behandles med antibiotika. Antibiotika blev først opdaget i 1928, så i slutningen af 1800tallet kendte man ingen virksom behandling af sygdommen.

Reformdragt
I midten af 1880'erne begyndte man i kvindesagskredse at diskutere kvinders påklædning. Moden dikterede på dette tidspunkt, at kvinder skulle snøres stramt ind i korsetter. Det kunne hæmme udviklingen af både ribben, lunger, lever og nyrer. I 1887 blev der lavet et forslag til en reformdragt. Dragten skulle være løstsiddende om taljen, og draperes fra skuldrene. Dragten blev aldrig moderne, og blev stort set kun brugt af kunstnere og feminister for at vise deres holdninger. Reformdragten blev symbol på de mange nye muligheder, som kvinder kæmpede for: retten til uddannelse, selverhverv og stemmeret. Den blev af mange folk i datiden opfattet som provokerende og grim. Reformdragtens øgenavn var "reformsækken."

Tyende
Man kunne skifte plads 1.maj eller 1.november. Aftalen blev indgået mundtligt et par måneder inden skiftedagen. Man blev fæstet (ansat) for et halvt eller et helt år ad gangen. Gårdejerne annoncerede i avisen efter den type tyende (tjenestefolk), de havde brug for. Det blev forventet, at man var lydig og gjorde som husbonden (gårdejeren) og hans kone sagde. Ifølge tyendeloven havde husbonden 17 gyldige grunde til at bortvise et tyende. Tyendet selv havde bare seks lovlige grunde til t gå. Man måtte f..eks. ikke forlade sin plads, selvom ens far eller mor var blevet meget syg og krævede pasning. Man skulle blive på gården den tid, man havde aftalt med gårdejeren - ellers skulle man betale erstatning til ham. I slutningen af 1800tallet blev det dog sværere at holde på tjenestefolkene, fordi mange unge tog til byen, og lønnen steg en del.

Tuberkulose
Tuberkulose forårsages af tuberkel-bakterien. Den begynder med hoste, men infektionen spreder sig til hele kroppen og er dødelig uden behandling. Den smitter, når en syg person hoster. I 1800-tallet var det især en fattigdoms-sygdom. Fattige i dårlige huse, der får for lidt og for dårlig mad, har en meget højere risiko for at blive smittede. Dengang var den eneste behandling et langvarigt ophold på sanatorium. Her fik patienterne frisk luft og levede sundt. Men det var meget dyrt. En særlig kvægtuberkulose, der smittede gennem upasteuriseret mælk, ramte jævnligt i Danmark indtil 1950'erne. I 1921 blev en vaccine mod sygdommen opfundet. I 1950'erne begyndte man at behandle med forskellige antibiotika. Det er en af de sygdomme, der dræber flest mennesker i verden, især i de fattige lande.

 
Forside
Rollerne
Spillet
Leksikon
I klassen
Bestil
Om projektet
Lærervejledning
Kilder
Links