Dette er en tekstversion af websitet Mulighedernes Land. For at besøge det rigtige website klik her.

   
 

Forside

Der er otte konfirmander.
De kommer fra Vippelev Sogn.
De har store drømme for fremtiden.
Men bliver drømmene til noget?
Måske er du fra en rig familie, måske er du ikke.
Måske vil dine forældre hjælpe dig, måske vil de ikke.
Eller de kan ikke.
Hvad gør du så?
Der er ingen, der bare betaler en uddannelse for dig.
Du skal selv finde vejen frem.
Din fremtid kalder…

Intro til tiden

Vi er ude på landet i Danmark i perioden 1880-1900.

Befolkningen i Danmark er blevet fordoblet på bare 80 år. I 1800 er der kun en million danskere og i 1880 er der to millioner.

Folk får mange børn, ofte mere end 10.

Flere børn overlever barndommen, fordi der er bedre mad, renlighed og medicin end tidligere.

På landet er der alt for mange unge mennesker - og alt for lidt arbejde.

De fleste konfirmander har udsigt til et liv som tjenestekarl eller -pige på en gård.

Der kommer de til at dele et lille koldt værelse med mindst én anden.

De vil tjene så lidt, at der næsten ikke er noget til overs at spare op af. Der er måske kun råd til ét sæt nyt tøj om året.

Men for nogle er der er en vej væk fra fattigdommen på landet. Vejen findes i alt det nye, der spirer frem i samfundet i disse år.

På højskolerne lærer mange unge om tidens nye idéer og fremskridt. Det giver inspiration til at drømme om et andet liv end forældrenes.

Mange opdager, at uddannelsen er en mulig udvej. De drømmer om at blive lærere eller lærerinder.

Eller drømmer om en elevplads på de nye andelsmejerier.

Nogle er særligt heldige, deres forældre har råd til at betale for en uddannelse.

Pigerne kan sjældent overtale familien til at betale for uddannelse.

De mindre heldige, der ikke har penge, skal søge om friplads. Til ansøgningen skal der bruges anbefalinger.

Skolelæreren eller præsten skal helst fortælle, at man er flittig, dygtig og velopdragen. Elevpladser kræver også, at man vil arbejde uden løn.

Selvom alle papirer er i orden, så er det stadig et nåleøje at komme igennem. Der er ikke plads til alle.

Mange unge tror ikke på en fremtid ude på landet. De vil til byen og arbejde på de mange nye fabrikker.

Andre har hørt, at man i Amerika kan få gratis landbrugsjord - hvis man bare kan få råd til billetten derover.

Der er nye muligheder. Ikke for alle og ikke nødvendigvis i Danmark. Men der er flere muligheder end før. Nye drømme og forventninger til livet baner vejen.

 

 
Forside
Rollerne
Spillet
Leksikon
I klassen
Bestil
Om projektet
Lærervejledning
Kilder
Links